webmail IT Administrator - Michael Martedal Hansen CO2 neutral Hjemmeside

Ved Du

 

Small Business Server
 
Kan man

Ved Du

For de fleste virksomheder er fordelen, at der oprettes et centralt sted til opbevaring af vigtige virksomhedsdata. Samling af virksomhedsdata på ét sted sikrer, at medarbejderne ved, hvor de kan finde og få adgang til de oplysninger, de skal bruge for at være produktive. Det betyder også, at dataene er lettere at sikkerhedskopiere og beskytte, end hvis de er spredt ud på et antal individuelle pc'er. Centraliseret og velorganiseret dataopbevaring er blot en af fordelene ved at have en server på arbejdspladsen. Serverprogrammerne i dag kan gøre meget mere. Her er nogle eksempler:


Funger som vært for et intranet:

Et intranet er et internt virksomhedswebsted, hvor du kan placere oplysninger, som det kun er dine medarbejdere, der skal have adgang til. Windows Small Business Server 2003 indeholder Windows SharePoint Services, som gør det muligt for en server at fungere som vært for et forudkonfigureret, internt websted. Dine medarbejdere kan benytte webstedet til at offentliggøre og samarbejde omkring dokumenter. Du kan også bruge webstedet til at offentliggøre meddelelser, begivenheder, kalendere og hyperlinks til vigtige virksomhedsressourcer.


Få adgang til data hjemmefra eller fra et afdelingskontor:

Ved tilføjelse af en server til arbejdspladsen kan du etablere adgang til dokumenter, regneark, e-mails og andre oplysninger, som medarbejdere, der arbejder hjemme fra eller på afdelingskontorer, har brug for. Windows Small Business Server 2003 har på smart vis forenklet fjernadgang med en funktion, der kaldes Remote Web Workplace. Remote Web Workplace er et websted, du kan oprette med Windows Small Business Server, som sikrer et enkelt indsætningspunkt til virksomhedens netværk for alle de medarbejdere, der har tilladelse til at bruge det. Alt, hvad medarbejderne skal gøre, er at logge på webstedet for at får adgang til deres e-mails, dokumenter og endda deres egen pc på kontoret.


Funger som vært for din egen e-mail:

Du kan konfigurere en server, så den kan håndtere dine e-mails. Det betyder, at dine medarbejderes postkasser ligger på din server og ikke på en server, der drives af en internetudbyder. Mange virksomheder mener, at drift af egne e-mail-tjenester giver dem større kontrol over virksomhedens e-mails. Windows Small Business Server følger med Exchange Server 2003, en e-mail-serversoftware, der leverer en meddelelsesløsning til internet- og intranet-e-mail. Exchange integreres med Outlook 2003 i forbindelse med planlægning af møder og onlinekonferencer. Exchange giver også virksomheder mulighed for at bruge et webbaseret e-mail-program, der hedder Outlook Web Access. Outlook Web Access giver brugere ekstern internetadgang til e-mail, planlægning og kontaktpersoner, hvis der anvendes Exchange i virksomhedens netværk


Få adgang til data fra en mobilenhed:

Servere kan også gøre data tilgængelige for mobiltelefoner eller andre bærbare enheder, der opretter forbindelse til internettet. Du kan f.eks. bruge Exchange 2003 til automatisk at synkronisere dine data ved at oprette direkte forbindelse til virksomhedens server. Medarbejdere, der benytter Smartphone- eller Pocket PC Phone Edition-enheder, kan få adgang til og opdatere e-mails, kontaktpersoner og kalendere i løbet af hele dagen, på samme måde som hvis de sad ved deres stationære computer.

 
Small Business Server
 
Kan man